Kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi (KST)

kranio-sakral terapi behandlingerne foregår på: 
Fuglebjerg Bibliotek, Byagervej 1, 4250 Fuglebjerg. 1. sal på venstre hånd.

Om KST behandlinger

KST-behandlinger har vist sig særligt effektive ved ryg-, nakke-, og bækkensmerter.

Både børn, unge og voksne oplever at Kranio-Sakral terapi er dybt beroligende og at behandlingen har en varig afstressende effekt på krop og sind.

Hvad kan kranio-sakral terapi?

KST-behandlinger har vist sig særligt effektive ved ryg-, nakke-, og bækkensmerter. Kronisk hovedpine og migræne behandles ofte med gode resultater. Hvis du har fået et piskesmæld eller en hjernerystelse kan KST hjælpe dig med at reducere det ubehag du oplever. Generelle muskelspændinger, bækkenløsning og alle typer stress-relaterede symptomer nedbringes ofte betydeligt efter KST-behandlinger.

Indenfor det psykiske område er KST ofte effektivt ved generaliseret angst, panikangst, ængstelighed og vedvarende frygt- og bekymringstilstande. Traumer der fører til choktilstande, som har fået den voksne, unge eller barnet til at stivne og resignere, kan lindres gennem KST-behandlinger.

Hvor mange behandlinger?

Det er forskelligt hvor mange behandlinger der er behov for. Jeg anbefaler gerne at man får tre behandlinger da det giver et klart billede af hvad KST kan gøre for dig.

Hvad koster det?

Se priserne på behandlinger.

Hvordan foregår en behandling?

En behandling foregår på den måde at du ligger på en briks i et varm og roligt rum. Hvis det er første gang du er her, har vi en kort samtale hvor vi taler om dine symptomer og har en forventningsafstemning, journaloptagelse og jeg tester dine led inden første behandling. Du får puder og tæpper på efter behov. Det er ikke nødvendigt at tage tøj af, men en god ide at have løstsiddende tøj på.

Kranio-sakral terapiens vidunder

Kranio-Sakral terapi (KST) er en dybdegående dog blid behandling. Du kan vælge at få kranio-sakral terapi, hvis du har brug for at få balancen tilbage imellem din krop og dit sind. I KST-behandlingen kigger jeg på hele dig og vi taler om hvad dit behov er så det er klart hvad du ønsker og forventer. Jeg behandler dig med den hensigt at fremme dit velbefindende og pege kroppen i retningen af den ro og balance den altid søger, for at trives optimalt.

Når jeg behandler, er det vigtigste for mig at skabe varige og positive resultater, så du hurtigst muligt bliver symptom- eller smertefri. Jeg tager en grundig for-samtale med alle klienter, hvor jeg lytter, spørger, tester og lokaliserer symptomerne eller smerten. Herefter behandler jeg dig på en professionel, rolig og behagelig måde.

Jeg brænder for Kranio-Sakral terapien og har den største tiltro til mulighederne i denne behandlingsform. Jeg er nærværende og har altid tid til dig i behandlingen.

Jeg er certificeret og uddannet Kranio-Sakral terapeut og jeg arbejder med størst mulig omtanke og omsorg for mine klienters behov. Se evt. mit CV, hvis du vil vide mere om min baggrund.

Jeg har gode erfaringer med spædbørn, skolebørn og unge mennesker, samt med at arbejde med kroppen for at bearbejde psykiske udfordringer, der ikke lader sig løse i samtaleterapi.

Jeg behandler i mit hjem i 4250 Fuglebjerg, eller hjemme hos dig.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om hvilke behandlinger jeg laver og hvad du kan forvente dig af en behandling hos mig.

Min tilgang til KST

På Hejnedegård er vi af den holdning at de behandlinger, vi giver, skal have positive og gerne varige effekter.

Jeg er, som behandler, optaget af at de teknikker jeg anvender, er korrekte og målrettede dine symptomer.

Min tilgang er, at såfremt der ikke er sket en forandring i din tilstand til det bedre, efter to-tre behandlinger, så henviser jeg dig videre til anden relevant behandling.

Jeg er ambitiøs på kranio-sakral terapiens vegne, fordi jeg selv har erfaret hvor meget det har hjulpet mig og mine tre børn. Jeg er derfor heller ikke bange for at sige, at kranio-sakral terapien har enorm effekt både fysisk og psykisk.

Jeg går ind for god klinisk praksis og arbejder derfor samvittighedsfuldt og med omhu i mit faglige virke.

KST voksen

En KST-behandling for voksne (alle over 12 år) er for de fleste, 60 min. total ro og velvære. Mange oplever dyb afslapning og nogle falder ind i mellem i en slags overfladisk søvn, hvilket er helt ok.

Der er under hele behandlingen fuldt fokus på dig, din krop og din proces. Alle behandlinger starter med en samtale omkring dine behov og forventninger til behandlingen.

Læs mere

KST ung og teenager

KST-behandlinger giver ro i krop og sind, for unge der kan have svært ved at overskue hverdagen, familien, vennerne og skolen.

Når kroppen er urolig, kan det ofte smitte af på sindet, og omvendt. Efter en KST-behandling følger som regel dyb afslapning, der med tiden kan blive en varig tilstand af fred hos den unge.

Læs mere

KST spædbørn og børn

Spædbørn og børn har andre behov under en KST behandling. Jo mindre jeres barn er, des mere vil i være involveret i selv behandlingen. Måske ligger jeres baby hos jer mens jeg behandler.

Babyer, tumlinger og op efter vil ofte ikke sidde eller ligge på briksen. Her foregår behandlingen ved at jeg danner en relation gennem leg og måske genstande (legetøj), og derigennem behandler på barnets nakke eller kranie.

Læs mere